Prøv GRATIS

Prøv gratis!

Afhold dit næste arrangement med NemTilmelds tilmeldingssystem og mærk hvor let det er for dig og dine deltagere.

Få din gratis brugerkonto ved tilmelding til nyhedsbrevet.

Du må gerne prøve GRATIS

I Make You Wize

Et års kurser klares på få timer

Det er ikke nogen hemmelighed, at timerne i et enmandsfirma er kostbare, og at administration kan være en tidsrøver. Stresscoach og Theta-healer Anja Prinds ærgrede sig over at skulle bruge op mod 12 timer på administration pr. event i hendes konsulentvirksomhed I Make You Wize - ikke mindst på processerne omkring håndtering af tilmelding og betaling, som var en af de mest tidskrævende opgaver. Før Anja Prinds fik tilmeldingerne noteret, skrevet dem ind på computeren, lavet en oversigt, ringet til folk, håndteret betalinger og sendt bekræftelser ud, var tiden fløjet af sted.

- Det ærgrede mig, for min tid er sparsom, og jeg vil hellere bruge tiden på at coache og behandle mine gæster. Af den grund gik jeg i gang med at optimere så mange processer som muligt i hele virksomheden, og tilmelding og betaling var et virkeligt godt sted at starte, fortæller Anja Prinds.

Det tager mig mindre tid at oprette 12 arrangementer, end hvad det tidligere tog mig at administrere et enkelt arrangement.

Effektiv administration

Jagten på et software-værktøj, som kunne køre processerne omkring kurser, workshops og foredrag så fuldautomatisk som muligt, satte ind. Valget faldt på NemTilmeld, og pludselig så hverdagen helt anderledes ud:

- De endeløse timer foran computeren hører fortiden til. I dag opretter jeg alle mine arrangementer for et år ad gangen på blot fire timer. Det tager mig faktisk mindre tid at oprette 12 arrangementer, end hvad det tidligere tog mig at administrere et enkelt arrangement. Det er virkelig smart. Så kører det bare, fortæller Anja Prinds.

Ingen vejledning nødvendig

Hun sætter især stor pris på, at NemTilmeld er intuitivt, og at hun ikke behøver en brugervejledning. Det er let at overskue og giver et komplet overblik over alle aktiviteterne.

- Det vigtigste for mig er, at jeg sparer tid, samtidig med at jeg bevarer overblikket. NemTilmeld kræver ikke en stor investering, og jeg kan varmt anbefale det til mindre, selvstændige virksomheder, hvor administration af arrangementer og kurser ofte kræver en stor administrationsbyrde.

Nye projekter ser dagens lys

Anja Prinds har nu fået tid til at gå videre med projekter, der tidligere lå i venteposition. Hun er bl.a. i gang med at skrive og indtale case-historier fra I Make You Wize, web-shoppen er blevet udbygget, og hjemmesiden er blevet opdateret med nye produkter.

- Det er en fryd at have mere tid til alt det sjove, hvilket kommer både mine gæster og mig selv til gavn. For det er jo dem, der betyder mest, og som skal plejes - ikke computeren. Den får nu lov at passe sig selv det meste af tiden.

Anja Prinds

Stresscoach

I Make You Wize

I Make You Wize arbejder med velvære, energi, sundhed og overskud til både krop og sjæl ved at ændre underbevidste, negative overbevisninger og følelser til positive. Anja Prinds og en gruppe eksterne konsulenter afholder kurser, behandlinger, sessioner og workshops i mange forskellige emner, der alle har til formål at hjælpe gæsten til at blive den bedste udgave af sig selv. I Make You Wize holder til i Københavnsområdet, men Anja Prinds tilbyder også mange forskellige produkter, online services og downloads på virksomhedens hjemmeside.