Sådan bruger du NemTilmelds automatiske rykkerfunktion (gælder alle arrangementer)

Når du opkræver betaling fra dine deltagere via faktura og/eller EAN, kan det ske, at de af den ene eller den anden grund ikke betaler til tiden.

NemTilmeld har derfor en automatisk rykkerfunktion, som kan udsende rykkere uden du behøver gøre noget. Du skal blot sætte rykker(ne) op første gang. Denne guide viser, hvordan du gør.

Du kan også se, hvordan du nemt og hurtigt får overblik over både kommende og udsendte rykkere.

  • Du skal først aktivere rykkerfunktionen ved at vælge Økonomi->Rykkerfunktion i administrationen.
  • Du ser nu en oversigt (1) over de udestående fakturaer, der er i øjeblikket. I toppen kan de se antal og det samlede udestående beløb. Længere nede på siden kan du se, hvilke bestillinger, der har en ubetalt faktura (2).

    Det giver dig mulighed for at tilpasse detaljerne for den enkelte faktura, før du aktiverer rykkerfunktionen - f.eks. sige specifikke fakturaer ikke skal rykkes, have ekstra betalingsfrist eller angives som"betalt udenom systemet".

    Klik på "Rykkerindstillinger" øverst til højre for at aktivere rykkerfunktionen (3).
  • Du aktiverer rykkerfunktionen ved at vælge "Automatisk" i menuen.
  • Dernæst skal du vælge, hvor mange rykkere, systemet skal sende for hver ubetalt faktura, samt antallet af dage mellem hver rykker.

    Obs: 

    Vi har valgt, at den første rykker først kan sendes efter min. 5 dage.

    Der går nogle dage fra en betaling er lavet til pengene er nået igennem FIK-systemet og registreret som betalt i NemTilmeld.

    Hvis det var mindre end 5 dage, ville nogen få utilsigtede rykkere. Det ønsker vi ikke.

  • Klik på "Gennemgå og tilpas rykkere" for at se, hvordan rykkerne ser ud. Det er også her, du kan ændre teksten i de forskellige rykkere.
  • Du har nu følgende muligheder:

    1. Her klikker du, hvis du vil ændre teksten i rykkeren. Herefter laver du ændringerne og klikker igen på knappen, som har skiftet til "Opdater skabelon".
    2. Her kan du skifte mellem de forskellige rykkere - både de engelske og danske versioner.

      OBS: Hvis du ændrer i teksten, skal du gøre det både i den engelske og danske version, hvis de skal være ens. Det er ikke nok kun at ændre i den ene.
    3. Tryk her for at sende en test til dig selv. Der kommer så en pop-up, hvor du indtaster den e-mail, som test-mailen skal sendes til.

      OBS: Fakturaen er ikke vedhæftet testen. Så den kan du ikke se, når du sender en test til dig selv.
  • Når du er tilfreds med rykkerne, klikker du "Gem indstillinger". NemTilmeld er nu sat op til automatisk at rykke for manglende betaling af tilmeldinger betalt med EAN og faktura.

Du vil nu få en oversigt over udsendelse af rykkere under Økonomi->Rykkerfunktion. Denne oversigt bliver gennemgået i guiden, som du finder her.

Hvis du ønsker at tilpasse eller deaktivere rykkere for et enkelt arrangementer, kan du se hvordan her.

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

For dem er tilmelding nemt