Sådan får du flere deltagere til dine arrangementer

Du kender det måske: Du har oprettet et arrangement, der er så fedt, at du får lyst til at invitere Dronningen selv, brugt tid på at finde lokaler og catering og inviteret den helt rigtige målgruppe. Alligevel har du i løbet af den første uge kun fået 7 tilmeldinger til dit arrangement med 300 pladser.

Så hvorfor er det lige, dine inviterede ikke kan se, hvor fedt et arrangement det er, de er blevet inviteret til? Og hvordan får du flere til at tilmelde sig dit arrangement i NemTilmeld?

Det får du vores bud på her:

1. Hav fokus på deltagernes “What’s in it for me?”

Gør det tydeligt allerede i starten af din arrangementsbeskrivelse, hvad man som deltager får ud af at deltage, og gem detaljerne til længere nede på siden. Det øger chancen for, at dine besøgende får lyst til at læse videre og (forhåbentlig) tilmelde sig.

Her får du to forskellige arrangementsbeskrivelser:

Eksempel A: Eksempel B:

Hvis du også tænker, at beskrivelse A virker mere tør end en overstegt flæskesteg uden sovs, så er du ikke alene. Beskrivelse B henvender sig derimod direkte til læseren og får lynhurtigt præsenteret fordelene ved at deltage i arrangementet.

Beskrivelse B er lavet ud fra denne tjekliste:
[X] Jeg har skrevet direkte til deltageren ved at bruge “du”
[X] Jeg taler ind i målgruppens situation og behov
[X] Deltagerudbyttet er tydeligt i både overskriften og den indledende tekst

Brug den gerne næste gang, du laver beskrivelsen til dit arrangement, så du sikrer, at du har fokus på deltagernes “What’s in it for me?”

2. Gør din tilmeldingsside overskuelig og visuel

En overskuelig og flot tilmeldingsside kan gøre forskellen for, om dine besøgende læser din arrangementsbeskrivelse og tilmelder sig. Bliver de som det første præsenteret for klumper af ensformet tekst, der er lige så overskuelige som en tur i supermarkedet d. 24. december, så er chancen for, at de takker pænt nej fra start desværre stor.

I stedet vil vi gerne præsentere vores besøgende for en flot og overskuelig tilmeldingsside, der både er fængende og nem at læse.

I eksemplerne her kan du se to forskellige tilmeldingssider til det samme arrangement:

Eksempel A:

Eksempel B:

(Se hele tilmeldingssiden her)

Eksempel A mangler pauser i teksten og kommer derfor hurtigt til at fremstå som én lang smøre. Samtidig er der ingen visuelle elementer som billeder eller farver i arrangementsbeskrivelsen til at fange læserens øjne. Det gør, at eksempel A ikke er særlig spændende for den besøgende, som sandsynligvis er hurtigt videre.

I eksempel B er der brugt luft i teksten samt fed tekst for at skabe pauser i teksten. Her er også inkluderet farver og billeder for at fange den besøgendes øje og gøre siden mere livlig at se på. Farverne vælger du selv, så her kan du f.eks. vælge at bruge farverne fra jeres brand-identitet for at gøre tilmeldingssiden mere genkendelig for jeres besøgende og skabe en rød tråd.

Når du sætter dit arrangement op i NemTilmeld, så overvej også hvilke deltageroplysninger, du har brug for, og indsaml ikke mere end det. Jo færre deltageroplysninger du indsamler, des kortere tid tager det nemlig for dine deltagere at gennemføre deres tilmelding.

I samme spor kan du også oprette rullemenuer eller afkrydsningsfelter og bruge disse fremfor åbne tekstfelter i de tilfælde, hvor du på forhånd kan definere en række svar – det kan f.eks. være, at du gerne vil vide, hvilken afdeling dine deltagere kommer fra. Udover at gøre det hurtigere for dine deltagere at komme igennem dit tilmeldingsflow, giver det dig også mere ensformigt data, når du senere skal eksportere din deltagerliste, så det er “win-win”.

Se hvordan du opretter rullemenuer og afkrydsningsfelter i denne guide.

Beskrivelse B er lavet ud fra denne tjekliste:
[X] Jeg har brugt linjeskift og/eller tabeller til at skabe luft i min arrangementsbeskrivelse
[X] Jeg har markeret vigtige elementer eller skabt pauser i teksten med fed tekst
[X] Jeg har inkluderet et eller flere visuelle elementer (f.eks. farver eller billeder)
[X] Jeg indsamler kun de nødvendige oplysninger på mine deltagere

 

3. Slut din arrangementsbeskrivelse af med at beskrive arrangementets formål

Dine besøgende er kommet til bunds i din tilmeldingstekst, og det er nu, du gerne vil have, de tilmelder sig. I bunden af din arrangementsbeskrivelse kan du derfor med fordel give dem en sidste god grund til at tilmelde sig netop dit arrangement.

Her er et par formuleringer, du er velkommen til at nuppe:

Når du går fra dette møde, så kommer du hjem med [en beskrivelse af udbyttet]

eller

Når du går fra dette arrangement, så er du blevet klogere på [en beskrivelse af udbyttet]

eller

Det, du får med hjem, er [en beskrivelse af udbyttet]


Du kan også vælge at give dit udbytte en overskrift, der er fremhævet med fed tekst som i eksemplerne her:

Du får dette med hjem:
[Her beskriver du, hvad de får med hjem af viden, værktøjer m.v.]
 
Dit udbytte af dagen:
[Her beskriver du udbyttet. Gerne i punktform]

Du bliver klogere på:
[Her beskriver du, hvad de bliver klogere på]

 

Din checkliste til fremtidige arrangementer
For nemhedens skyld får du her en samlet liste med de nævnte tips. Gem den evt. som en tjekliste til næste gang, du skal oprette et arrangement i NemTilmeld:

Tryk her for at hente checklisten som en pdf

 

Et ekstra tip:
Hvis du opretter et arrangementet fra bunden i NemTilmeld, så vent med at nusse om din arrangementsbeskrivelse, til du har været igennem alle 5 trin i oprettelsen og gemt arrangementet.

Herefter kan du gå ind og redigere arrangementet og pynte på det. Når arrangementet først er oprettet, kan du nemlig nemmere komme til at gemme undervejs, så dine ændringer ikke går tabt.

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

For dem er tilmelding nemt