NemTilmeld er rigtig godt til store arrangementer

I Danish Life Science Cluster skaber de grobund for samarbejde mellem kommuner, regioner og de virksomheder, der arbejder og forsker inden for sundhedsinnovation. Det er bl.a. løsninger, som bliver brugt på sygehuse, i hjemmeplejen og hos borgere i eget hjem.

Klyngens aktiviteter omhandler bl.a. mindre netværksarrangementer og store events, som Louise er ansvarlig for. Et af dem er WHINN, som står for ”Week of Health and Innovation”. Her bliver både klyngens 300 medlemmer samt folk udefra inviteret. Det er et stort arbejde, da de ca. 700 deltagere kan vælge mellem 13-14 konferencer på forskellige dage, samt om de vil deltage i et socialt arrangement.

NemTilmeld er et vigtigt værktøj for Louise, når det gælder tilmelding, betaling og kommunikation med deltagerne ved store events.

NemTilmeld er virkelig godt til planlægning

Tidligere har Danish Life Science Cluster haft andre tilmeldingssystemer. Der var dog altid noget, som var indviklet, utilstrækkeligt eller som ikke helt fungerede. Klyngen fik anbefalet NemTilmeld gennem deres netværk, og det har fungeret godt siden da, forklarer Louise.

- Anbefalingen kom fra en samarbejdspartner, som bruger NemTilmeld. De var glade for det, og derfor valgte vi også at gå i gang.

Modsat de tidligere systemer oplever Louise, at NemTilmeld er nemt at bruge. En anden stor fordel ved NemTilmeld er, at de er fleksible og lydhøre.

- Hvis vi har et ønske eller noget, der ikke fungerer, er de altid villige til at finde en løsning. Det er ret vigtigt for os, og det oplever jeg ikke hos andre tilmeldingssystemer.

NemTilmeld hjælper især med overblik og planlægning til de store arrangementer, som Louise arbejder med - f.eks. førnævnte WHINN. Her kan deltagerne vælge mellem forskellige konferencer, når de tilmelder sig, og her har Louise stor glæde af NemTilmeld.

- Jeg kan hurtigt se, hvor mange, der er tilmeldt de enkelte konferencer. Det er en kæmpe hjælp, når vi skal fordele lokaler og planlægge det praktiske omkring afholdelse.

Derudover understøtter NemTilmeld arbejdet med opkrævning af betaling fra deltagerne. Deltagerne vælger selv, hvordan de ønsker at betale, og NemTilmeld opkræver så pengene om det er gennem betalingskort, EAN eller de andre muligheder, deltagerne kan vælge.

- Vi har før brugt rigtig meget tid på at ordne fakturaer. Det er skønt, at NemTilmeld klarer det. Så kan vi bruge ressourcer på de mange andre opgaver, som er stort arrangement kræver, og der er ikke noget, som bliver glemt. 

Louise bruger også NemTilmeld til at kontakte deltagere på de forskellige konferencer. Både før, når hun sender påmindelser til deltagerne, men også efter, hvor hun sender materiale fra konferencerne til de enkelte deltagere.

Generelt understøtter NemTilmeld klyngens ønske om at arbejde smart, effektivt og tidsbesparende.

Den bedste service, jeg har oplevet

Louise er meget tilfreds med serviceniveauet hos NemTilmeld. Der er korte svartider, og hun får altid fat på en venlig stemme, som hurtigt kan hjælpe. Det har også været en mangel hos de tidligere tilmeldingssystemer, Louise har brugt.

- Dialogen er fantastisk. Jeg oplever enorm tålmodighed over for mine 8.000 spørgsmål. Jeg har ikke en finger at sætte på serviceniveauet hos NemTilmeld overhovedet.

NemTilmeld er altid lydhøre over for ønsker, feedback og ideer. Det er Louise glad for, da hun føler sig hørt og taget seriøst.

Kunne du også tænke dig at prøve NemTilmeld?

Prøv det for 0 kr.
...

"De andre tilmeldingssystemer, jeg har brugt, er mere indviklede og komplicerede. NemTilmeld er til at forstå, men samtidig er det fleksibelt, så jeg kan bruge det til mange ting."

- Henrik Hjortdal, Projektleder og daglig leder, FORUM - for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse - Københavns Universitet

Læs hele casen

For dem er tilmelding nemt