Introduktion til grafiske skabeloner

NemTilmeld giver dig en række muligheder for at tilpasse det grafiske udseende på de forskellige tilmeldingssider og arrangementslister, som dine deltagere ser.

Konkret kan du vælge mellem nogle faste grafiske skabeloner eller oprette dine egne, hvor du kan tilpasse elementer som logo, banner og farver på knapper.

De grafiske skabeloner virker på forskellige niveauer i NemTilmeld - forsiden, kategorier, serier og de enkelte arrangementers tilmeldingssider.

Det betyder, at du kan bruge én overordnet grafisk skabelon på forsiden og generelt på arrangementernes tilmeldingssider, men tilpasse det grafiske udseende, hvis du på et specifikt arrangement, en serie eller kategori ønsker det. 

Måske vil du vise din samarbejdspartners logo på et specifikt arrangement, eller du vil på tilmeldingssiden for årets julefrokost gerne bruge røde og hvide farver i stedet for den blå eller gule farve, som I bruger i den overordnede skabelon.

Kort sagt, du kan få lige den "Tour de France"-gule, limegrønne, pastel- eller okkerfarve, som passer i jeres designmanuel, eller som du bare synes er knaldflot. Hvis du gerne vil oprette din egen grafiske skabelon, kan du finde hjælp her.

Herunder kan du se, hvilke grafiske elementer, du kan tilpasse.

Farvetemaer
Du kan vælge mellem en række foruddefinerede farvetemaer, som vi har lavet, eller lave dit helt eget tema. Farvetemaet er gennemgående for banneret i toppen af de offentlige sider samt knapper og links. I eksemplet herunder er valgt et blåt tema.

Logo og banner
Du kan tilføje jeres logo og et banner, som bliver vist sammen med logoet. Du kan vælge mellem forskellige designede bannere med forskellige motiver eller mønstre. Du kan også vælge, at banneret skal være en ren farve, eller du kan uploade dit eget banner.

Farver på knapper og links
Dette giver dig mulighed for at ændre farver på de knapper og links, som besøgende, på jeres side hos NemTilmeld, ser. Det er f.eks. knapper på forsiden samt links til kategorier.

På tilmeldingsiderne bliver knapperne også vist i den farve, som du har valgt.

Baggrundsfarve for tilmeldingskolonne
På tilmeldingssiden kan du også ændre farven på den højre kolonne, hvor billettyper, tilvalg og tilmeldingsformularen med deltageroplysninger bliver vist.

Hvis du vil oprette din egen grafiske skabelon, kan du finde en vejledning her.

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

Danske organisationer, der også bruger NemTilmeld