Valg af lovlig grund til behandling af personoplysninger (gælder et enkelt arrangement)

Du skal altid have en lovlig grund til at indsamle en deltagers personoplysninger, og du skal oplyse deltageren om indsamlingen. I NemTilmeld sker der tre til fire forskellige typer behandling af deltagernes oplysninger, som deltageren bliver oplyst om i cookie- og privatlivspolitikken i tilmeldingsbetingelserne:

Typerne af behandling er:

  • Behandling af de indtastede oplysninger, altså de oplysninger, en deltager giver i forbindelse med tilmeldingen til et arrangement.
  • Behandling af oplysninger, når en deltager besøger tilmeldingssiden.
  • Behandling af oplysninger, når en deltager modtager en rykker per e-mail.
  • Behandling af oplysninger i forhold til videregivelse af deltagerliste.

Behandlingen af oplysninger i forhold til, at en deltager modtager en rykker på e-mail er kun aktuel, hvis der er betaling for at deltage i det pågældende arrangement.

I cookie- og privatlivspolitikken i tilmeldingsbetingelserne er der som standard indsat en række lovlige grunde til, hvorfor du må indsamle personoplysninger til behandlingerne beskrevet ovenfor.

Du kan vælge at ændre den lovlige grund til behandling af personoplysninger, hvis jeres lovlige grund til behandling af personoplysninger gør det nødvendigt at tilpasse standarden i cookie- og privatlivspolitikken i tilmeldingsbetingelserne. Enkelte lovlige grunde til behandlingen af personoplysninger kan du dog ikke vælge fra, da NemTilmeld bliver brugt til administration af arrangementer.

Hvis der til et arrangement bliver indsamlet en følsom oplysning, skal du indsætte informationer til deltageren om behandlingen af den følsomme oplysning i forbindelse med oprettelsen af den følsomme oplysning. Det sker på det enkelte arrangement under fanebladet “Tilmelding” -> “Deltageroplysninger”, når du redigerer det. Se evt. en vejledning her.

Der kan være forskel på den lovlige grund til behandling af oplysninger alt afhængigt af, om der er betaling for at deltage i arrangementet eller ikke. Hvis det er muligt at tage betaling for et arrangement på kontoen, vil det være muligt at indstille kontoens lovlige grunde for arrangementer med og uden betaling.

Herunder kan du se, hvordan du ændrer den lovlige grund til behandling af personoplysninger for et enkelt arrangement. Du kan også ændre det generelt for alle arrangementer. Den guide finder du her.

  • Find arrangementet i oversigten og klik på rediger-ikonet for at komme til siden, hvor du kan redigere arrangementet.
  • Find fanen persondata. Her finder du sektionen "Lovlig grund til behandling af personoplysninger", hvor du kan ændre den lovlige grund til behandling af personoplysninger under de 4 typer, som er nævnt i starten af denne vejledning.
  • Du kan vælge at følge kontoens generelle indstillinger, som gælder alle arrangementer eller vælge noget andet, f.eks. "Anden lovlig grund" (1), hvorefter du kan vælge den eller de artikler (2), som er gældende for behandlingen. 

    Bemærk: Planlægger du at oprette billetter eller tillægsydelser, som koster noget, anbefaler vi, at du laver dine valg i begge kolonner. Så passer indstillingerne, hvis du på et senere tidspunkt opretter billetter eller tillægsydelser, som koster noget.
  • Du kan vælge at se en forhåndsvisning af tilmeldingsbetingelserne ud fra dine valg, inden du godkender dem.
  • Klik "Gem og bliv på siden" for at fortsætte med at redigere arrangementet eller "Gem ændringer" for at vende tilbage til oversigten. Begge knapper er nederst til højre på siden.

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

For dem er tilmelding nemt