Kategorisering af besøgende i statistikmodulet

Når du laver et arrangement, er det vigtigt at få nogle deltagere til at komme.
Uden deltagere giver det ikke ret meget mening at lave et arrangement.

Det handler om at fortælle de rigtige mennesker, at arrangementet findes og derefter få dem til at tilmelde sig.

Det kaldes også at markedsføre et arrangement.
Markedsføringen kan være via egne kommunikationskanaler, i samarbejde med andre eller gennem betalte annoncer.

Når du markedsfører et arrangement, er det brugbart at vide noget om, hvordan den markedsføring virker.

Statistikmodul i NemTilmeld
Det er brugbart at vide, hvor mange mennesker, der har set et arrangement.

Og der dukker hurtigt flere spørgsmål op, når du kigger nærmere på det:

- Hvordan har alle de mennesker fundet arrangementet?
- Hvilken hjemmeside har de set det på?
- En samarbejdspartner nævnte arrangementet i deres nyhedsbrev, hvor mange klikkede på linket for at læse mere?
- Hvor mange af tilmeldingerne kom via det nyhedsbrev?
- Der var 117, der tilmeldte sig - hvordan fandt de arrangementet?
- Hvor mange tilmeldinger kom der egentlig via Facebook?
- Virkede vores betalte annoncering på Facebook, eller kom tilmeldingerne via vores egne opslag?
- Var det første, andet eller tredje indlæg på LinkedIn, som virkede bedst?

For at forsøge at give dig svar på de spørgsmål, har vi lavet et statistikmodul i NemTilmeld.

Overholdelse af GDPR
Der er lovgivning om behandling af persondata som skal overholdes.
Når du bruger NemTilmeld er det din organisation som er dataansvarlig. Derfor er det jer som har ansvaret for at i overholder lovgivningen - også når i bruger statistikdelen af NemTilmeld.

Hos NemTilmeld har vi valgt, at det er bedre at få lidt statistik om alle besøgende som er retvisende, end omfattende statistik om de få der vil give samtykke til statistik. Det sidste vil give et forkert billede af de besøgende.

NemTilmeld bruger kun nødvendige tekniske cookies og behandler ikke personhenførbare data i statistikdelen, før en tilmelding bliver gennemført.

Derfor spørger NemTilmeld ikke om samtykke til cookies eller behandling af persondata på tilmeldingssiderne.
Det er heller ikke muligt, at indstille systemet til at spørge de besøgende, om samtykke til behandling vedr. statistik med NemTilmeld.

Det betyder at du skal lade være med at bruge personhenførbart data, når du bruger linkparametrene beskrevet nedenfor.

Bedre information til dig, hvis du hjælper statistikmodulet lidt
Uden du indstiller noget kan statistikmodulet vise noget om de besøgende og bestillingerne på tilmeldingssiderne.

Du kan få mange flere gode detaljer ud af det, hvis du hjælper statistikmodulet lidt på vej.

Du kan hjælpe ved, at du begynder at fortælle statistikmodulet, hvilke kategorier de besøgende skal være i.

I praksis gør du det ved at tilføje noget ekstra i enden af de links, du bruger og får andre til at bruge, når du linker til dine arrangementer.

Det ekstra, der sættes i enden af et link, kaldes også linkparametre.

Der kan tilføjes op til 17 forskellige linkparametre, når du bruger NemTilmelds statistikmodul.
Du kan nøjes med at bruge et enkelt linkparameter og kombinere flere af dem, som du har brug for det.

I fagsprog kaldes det at "tagge besøgende" eller "tagge trafik".
Hvis du kender et bedre dansk ord for det, så send det gerne til os :-)

Eksempel på kategorisering af besøgende
Her kommer et eksempel, der viser, hvordan linkparametre skal bruges.
Det viser også nogle eksempler på oplysninger, du kan bruge til at kategorisere dine besøgende i.

Vi laver et arrangement, som kan ses på dette link:
https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/

Vores markedsføring består af 4 dele.

Del 1 - Afsnit i eget nyhedsbrev:
Vi skriver et afsnit om arrangementet i vores eget nyhedsbrev, der sendes ud via e-mail i uge 12, og bruger dette link:

https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/?utm_source=nyhedsbrev-eget&utm_campaign=nyhedsbrev-uge12&utm_medium=email&utm_content=sidst-i-nyhedsbrev 

Forklaring:
Grundlinket er:

https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/

og så er der i enden tilføjet:
?utm_source=nyhedsbrev-eget&utm_campaign=nyhedsbrev-uge12&utm_medium=email&utm_content=sidst-i-nyhedsbrev

Ved første blik ser det lidt kryptisk ud.

For at statistikmodulet kan forstå, hvad vi vil fortælle det, skal vi fortælle det på en måde, som computere kan forstå.

Det, der er tilføjet, består af 4 linkparametre.

Hvert linkparameter har et navn, og så kan vi fortælle, hvilken tekst, der skal stå i hver enkelt linkparameter.
De tekster, vi skriver, bliver til de kategorier, som giver overblikket over, hvor godt vores markedsføring virker.

Der er et spørgsmålstegn (?) før det første linkparameter, og et og-tegn (&) til at adskille de efterfølgende linkparametre.

Her er de faktiske linkparametre, og de tekster, vi gerne vil have til at stå i hvert linkparameter.

1)
"utm_source=nyhedsbrev-eget":
Vi fortæller, at kilden er vores eget nyhedsbrev.

2)
"utm_campaign=nyhedsbrev-uge12":
Vi fortæller, at kampagnen er nyhedsbrevet i uge 12.

3)
"utm_medium=email":
Vi fortæller, at mediet er e-mail.

4)
"utm_content=sidst-i-nyhedsbrev":
Vi fortæller, at indholdet, der blev klikket på, var sidst i nyhedsbrevet.

Del 2 - samarbejdspartner nævner det i nyhedsbrev
Vi har en god samarbejdspartner, som gerne vil fortælle om arrangementet i deres nyhedsbrev i uge 13.
Vi får dem til at bruge dette link:

https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/?utm_source=nyhedsbrev-arne-hansen-hjerte-startere&utm_campaign=nyhedsbrev-uge13&utm_medium=email&utm_content=blaa-boks-i-nyhedsbrev

Forklaring:
"utm_source=nyhedsbrev-arne-hansen-hjerte-startere":
Vi fortæller, at kilden er vores samarbejdspartner "Arne Hansen hjertestartere".

"utm_campaign=nyhedsbrev-uge13":
Vi fortæller, at kampagnen er nyhedsbrevet i uge 13.

"utm_medium=email":
Vi fortæller, at mediet er e-mail.

"utm_content=blaa-boks-i-nyhedsbrev":
Vi fortæller, at indholdet, der blev klikket på var en blå boks i nyhedsbrevet.
Bemærk, at der bruges aa istedet for å.

Del 3 - Indlæg på egen Facebook-side
Vi laver et indlæg på vores egen Facebook-side.
I indlægget bruger vi dette link:

https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/?utm_source=Facebook&utm_campaign=Facebook-organisk&utm_medium=socialtmedie&utm_content=indlaeg-uge-12-mandag&utm_price=organisk

Forklaring:
"utm_source=Facebook":
Vi fortæller, at kilden er Facebook.

"utm_campaign=Facebook-organisk":
Vi fortæller, at kampagnen er Facebook organisk.

"utm_medium=socialtmedie":
Vi fortæller, at mediet er et socialt medie.

"utm_content=indlaeg-uge-12-mandag":
Vi fortæller, at indholdet er et indlæg om mandagen i uge 12.
Bemærk, at der bruges ae istedet for æ.

"utm_price=organisk":
Vi fortæller, at prisen er organisk. Det er en anden måde at sige, at vi ikke betaler penge for det.

Del 4 - Betalt annonce på Facebook til HR-chefer
Vi prøver at lave betalt markedsføring på Facebook, hvor målgruppen er HR-chefer.
I annoncen bruger vi dette link:

https://eksempel.nemtilmeld.dk/31/?utm_source=Facebook&utm_campaign=Facebook-betalt&utm_medium=socialtmedie&utm_content=annonce-med-2-foerste-hjaelpskasser&utm_price=betalt&utm_audience=hr-chefer

Forklaring:
"utm_source=Facebook":
Vi fortæller, at kilden er Facebook.

"utm_campaign=Facebook-betalt":
Vi fortæller, at kampagnen er en betalt annonce på Facebook.

"utm_medium=socialtmedie":
Vi fortæller, at mediet er et socialt medie.

"utm_content=annonce-med-2-foerste-hjaelpskasser":
Vi fortæller, at indholdet er en annonce med 2 førstehjælpskasser.
Bemærk, at der bruges oe og ae istedet for ø og æ.

"utm_price=betalt"
Vi fortæller, at vi betaler for de besøgende.

"utm_audience=hr-chefer":
Vi fortæller, at målgruppen er HR-chefer.

Det var et eksemplel med 4 markedsføringsdele.

Du kan bruge disse linkparametre
Der er mulighed for at bruge flere linkparametre og dermed lave en ret detaljeret kategorisering af dine besøgende.
Jo grundigere du er med brug af links, jo bedre kan du se, hvor godt dine markedsføringsdele virker.

Start i det små, og byg på efterhånden, som du bliver mere nysgerrig på det.

Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at kategorisere besøgende og tilmeldinger, der allerede er lavet.

Hvis I er flere i organisationen, der skal bruge linkparametre, er det en god ide at aftale, hvordan I vil bruge dem og skrive det ned i et dokument, som I løbende opdaterer.
Hvis I bruger linkparametrene forskelligt, kan kategoriseringen hurtigt blivet noget rod.
Det er ikke muligt at ændre kategoriseringen for besøgende, der allerede har besøgt tilmeldingssiderne.
I kan altid rette det fremadrettet i de links, I bruger.

Nogle nyhedsbrevsystemer tilføjer automatisk nogle linkparametre til links, når der indsættes et link i et nyhedsbrev.
Hvis du også selv tilføjer linkparametre, så test evt., hvad der kommer til at gælde i de e-mails, der faktisk bliver sendt ud.
Det bedste er selv at tilføje de linkparametre, du vil bruge.

Vi har lavet et værktøj, som gør det nemmere at lave links med linkparametre.
Du kan finde værktøjet under Konto->Statistik, hvorefter du klikker på fanen "Link-bygger".

Her kan du indtaste de forskellige parametre. Systemet bygger så linket til dig, som du skal kopiere og bruge i din markedsføring.

Her er listen med linkparametre, du kan bruge med NemTilmelds statistikmodul:

Originale linkparametre som kendes fra andre værktøjer:

  • utm_source ( Kilde. Fx: google, facebook, linkedin, nyhedsbrev, email-signatur)
  • utm_medium (Medie. Fx: email, sociale-medier, betalt-soegning, andre-reklamer)
  • utm_campaign (Kampagne. Fx: nyhedsbrev-uge-12, samarbejdspartner-linkedin, facebook-annoncer, google-reklamer )
  • utm_term ( Søgeord. Fx: foerstehjaelps-kursus, produkt-gennengang )
  • utm_content (Brug utm_content til at skelne reklamer og links, der peger på den samme URL. Eksempler: logolink or tekstlink)

NemTilmeld specifikke linkparametre:

  • utm_objective ( Formålet med kampagnen. Fx: signups, likes, followers, subcribers)
  • utm_audience (Målgruppe for kampagnen eller annoncen. Fx: HR-chefer, sekraetaerer, assistenter, projektledere)
  • utm_country (Land du målretter imod. Fx: Danmark, Tyskland)
  • utm_device_target ( Enhed du målretter imod. Fx: mobile, desktop, mixed)
  • utm_price ( Prisen for de besøgende. Fx: Betalt, bytte, gratis, organisk)
  • utm_channel_group ( Gruppering af de besøgende. Fx: email, sociale medier, betalt søgning, andre reklamer)
  • utm_tag1 (Kan bruges hvis ingen af de andre linkparametre passer til det du ønsker)
  • utm_tag2 (Kan bruges hvis ingen af de andre linkparametre passer til det du ønsker)
  • utm_tag3 (Kan bruges hvis ingen af de andre linkparametre passer til det du ønsker)
  • utm_tag4 (Kan bruges hvis ingen af de andre linkparametre passer til det du ønsker)
  • utm_original_referrer (url den besøgende kom fra da de kom til jeres egen hjemmeside)
  • utm_original_lead_source (Hvor kom det opringelige lead fra, fx hvis det er en remarketing-kampagne til modtagere af et nyhedsbrev)

 

I teksten til linkparametrene kan du bruge tekster med tal, store og små bogstaver fra a til z, bindestreger og understreger.
Undgå at bruge mellemrum, æ, ø og å.
Du kan kombinere alle de parametre, du vil.

Du finder værktøjet, som gør det nemt for dig at bruge linkparametrene under Konto->Statistik, hvorefter du klikker på fanen "Link-bygger".

 

 

Introduktionsvideoer

Vi har lavet en række videoer, der viser dig, hvordan du bruger NemTilmeld.

Se introduktionsvideoer

Ofte stillede spørgsmål

Om du er deltager eller arrangør, så får du svar på nogle af dine spørgsmål til selve systemet lige her.

Læs svarene

Support - Hverdage 9.00 - 16.00

Mette Jellesen og Jacob Thinggård Thomsen
Support og kommunikation

+45 70 40 40 70

support@nemtilmeld.dk

Kontakt os her

Du skal udfylde et navn.
Din e-mail er ikke indtastet korrekt.
Du skal indtaste et emne.
Du skal skrive en besked.

For dem er tilmelding nemt