NemTilmeld giver værdi - både lokalt og nationalt

JCI Danmark er en medlemsorganisation med 38 lokalafdelinger for unge, der ønsker at udvikle sig personligt samt være aktive i samfundet.

Den danske afdeling af JCI bruger NemTilmeld på flere plan. Lokalafdelingerne bruger NemTilmeld til at håndtere tilmelding til deres arrangementer og betaling til disse – både for medlemmer, medlemmer fra andre lokalafdelinger samt gæster.

Landsorganisationen bruger også NemTilmeld til kurser og uddannelser, som de tilbyder til lokalformænd og andre medlemmer, fortæller Natascha Joof, der er valgt som National President for JCI Danmark i 2017, hvilket svarer til en landsformand.

NemTilmeld er JCIs samlede liste over aktiviteter

JCI Danmark har en speciel opsætning, så NemTilmeld fungerer som en samlet liste over aktiviteter for de fleste lokalafdelinger, som Natascha forklarer:

-De fleste lokalafdelinger har deres egen konto hos NemTilmeld, hvor de har egne arrangementer. JCI Danmark har også en konto, som fungerer som en samlet kalender over aktiviteter, fordi lokalafdelingerne kan vælge at vise deres arrangementer på den fælles liste.

Det er en løsning, som Nastacha synes fungerer rigtig godt.

-Det er det eneste sted, hvor vi har samlet alle vores arrangementer rundt om i landet. Det foregår via NemTilmeld.

En løsning fremfor mange forskellige

Inden JCI Danmark begyndte at bruge NemTilmeld, var det meget forskelligt, hvordan lokalafdelingerne håndterede deres arrangementer. Natascha uddyber:

-Der var mange forskellige platforme i brug med den ulempe, at vi ikke havde én samlet kalender, som vi har nu. Mange håndterede også tilmelding manuelt via mail samt betaling via bankoverførsler eller kontanter. Risikoen for fejl var ekstrem stor.

NemTilmeld var med på at lave en løsning, så JCI Dannmark kunne undgå den manuelle administration i at samle arrangementerne et sted. Noget der sparer meget tid i organisationen.

-Vi sparer et led i administrationen, fordi lokalafdelingerne selv håndterer arrangementerne og vælger at vise dem i den fælles kalender. Der skal ikke sidde en central person og taste ind, hvad der sker i JCI Danmark.

Udstillingsvindue over for vores medlemmer og gæster

Natascha oplever, at NemTilmeld har ændret arbejdsgangen i JCI, når det gælder arrangementer. Hertil kommer en lang række fordele.

-De manuelle processer er reduceret markant. Deltagerne indtaster selv det hele ved tilmelding og betaler samtidigt. Vi skal heller ikke længere kontrollere om der sker overbooking. Det klarer NemTilmeld.

Natascha fremhæver igen den fælles kalender, som en af de største fordele ved at bruge NemTilmeld.

-NemTilmeld sikrer, at man kun skal lede et sted, hvis man vil se, hvad JCI Danmark tilbyder. Besøgende med interesse i JCI Danmark får et samlet overblik over vores tilbud og muligheder – både lokalt og nationalt. Derudover kan man ”falde over” andre interessante tilbud.

Det minimerede tidsforbrug er en anden stor fordel ved NemTilmeld, mener Natascha:

-Vi sparer helt klart en masse tid. Vi skal ikke håndtere noget manuelt, og al information om deltagere og arrangementer er samlet et sted.

Servicen hos NemTilmeld er super

Natascha er ikke tilbageholdende med at rose NemTilmeld for deres vilje til at løse kundernes udfordringer.

-Vi havde en specifik udfordring i forhold til vores internationale arrangementer. Vi mødte stor velvillighed til at hjælpe os. Det var helt sublimt.

I sit daglige job bruger Natascha også NemTilmeld – i den sammenhæng til sociale arrangementer i en virksomhed med 200 medarbejdere.

 

Kunne du også tænke dig at prøve NemTilmeld?

Prøv det for 0 kr.
...

"Vi har 1 hjemmeside med vores arrangementer - ikke 46 forskellige. Det er en kæmpe styrke for en organisation som os, da alle bruger det samme system og kan hjælpe hinanden."

- Klaus Ibsen Bloch, Digital projektleder, Scleroseforeningen

Læs hele casen
...

"Systemet er nemt at arbejde med, og supporten fra NemTilmeld har også været en meget positiv oplevelse. Har jeg spørgsmål, er hjælpen der med det samme."

- Lene Høffner, Eventmager og fundraiser, Ronald McDonald Børnefond

Læs hele casen

For dem er tilmelding nemt