Kaffepausen - en hyggestund, der giver dig overskud til (endnu) bedre arrangementer

Blogindlæg


Få deltagerne på rette vej med links


Mange mennesker kan godt lide at være velforberedte og tjekke op i god tid, hvor og hvornår de skal være til et arrangement. De sidder i ro og mag og tjekker rejseplanen eller rutevejledningen på deres computer.

Og så er der "alle de andre", der først går i detaljer, når de er på vej ud ad døren. Måske de lige har rejst sig fra morgenbordet og "kæmpet" med børnene, som ikke ville i tøjet, og nu er de derfor lidt presset.

Og jeg kan lige så godt sige det, som det er: De har ikke den vilde tålmodighed til at lede efter adresser på mobilen, når de sidder i bilen og skal afsted.

Målet med f.eks. en velkomstmail er at yde en god service, og derfor skal du gøre det rigtig let og rart for deltagerne at nå frem til dit arrangement.

Det er der nogle nemme metoder til, som du får nu.

(Vil du have en gratis e-bog med flere tips til din velkomstmail, så tjek i bunden af indlægget.) 



Sådan hjælper du dine deltagere med at finde stedet nemt og hurtigt

Der er to ting, du kan gøre i en velkomstmail:

  • Skrive hele adressen først i mailen.
  • Bruge links, så rutevejledningen kun er 1 klik væk.

 

Gør det nemt med adressen først.

Skriver du adressen i velkomstmailen, og altid i den øverste del af beskeden, så er den nemmest at finde, da den er nyest i deltagerens indbakke.

Det gælder også selv om du har nævnt adressen i invitationen, på hjemmesiden og andre steder, hvor du skriver om arrangementet.

Den skal altid med i den sidste kommunikation, du har med dine deltagere.

 

Gør det endnu mere nemt med et link

Vi er jo så heldige at leve i en tid, hvor vi kan få virkelig meget hjælp fra teknologien. Det er en gave for arrangører som os, der gerne vil gøre det nemt for deltagerne.

Det er de samme deltagere, der forventer, at de blot skal klikke på en adresse eller et link, og vupti, så kommer der en rutebeskrivelse frem på mobilen.

I de fleste tilfælde, hvor du skriver adressen i en email eller sms, bliver den ved modtagelse automatisk til et aktivt link (tak til teknologien).

Hele adressen skal derfor med, før det virker, og du skriver det på en af disse to måder:

NemTilmeld, Strømmen 6, 9400 Nørresundby

eller

NemTilmeld
Strømmen 6
9400 Nørresundby

Vær opmærksom på, at det ikke er alle steder, at adressen bliver til et aktivt link. Det kan du helgardere dig mod ved at tilføje et link manuelt.


Her er et eksempel:

Link til kørselsvejledning: https://goo.gl/maps/iu4JUNjpVkw

Hvordan finder du dit unikke link? Det ser vi på nu.

3 lette steps til at finde linket til din adresse

  • Gå til enten Google Maps, Krak Ruteplan eller en anden rutebeskrivelsesservice på internettet.
  • Skriv adressen på arrangementsstedet ind i søgefeltet.
  • Find den knap, der hedder "DEL".
  • Kopier linket (link til deling), og brug det i din besked.
  • Gør det i god tid, så du ikke bliver presset i sidste sekund, hvis det ikke virker, som det skal.

 

Tjek, tjek og tjek igen

Send mailen til dig selv først og gør dig selv en stor tjeneste, inden du sender den ud til alle deltagerne:

TJEK, at det virker på din telefon, tablets og computer, og send evt. velkomstmailen med link til en kollega, som også tester det.

Nu er jeg sikker på, at dine deltagere vil sætte endnu mere pris på de praktiske informationer, du sender til dem før dit arrangement.

 

Piiiist

Ny E-BOG på vej til dig (og du får den kvit og frit).

De 11 (vigtigste) ting, din velkomstmail skal indeholde
+ det hemmelige tip til at undgå afbud

E-bogen udkommer i februar 2019, og du skal være tilmeldt Kaffepausens nyhedsbrev for at modtage den.

Skriv dig på vores nyhedsbrevsliste her, og gå ikke glip af bogen.
Er du i tvivl, om du er tilmeldt, så bare tilmeld dig igen. Du får ikke dobbelt op.


Kommentarer


Ingen kommentarer endnu


Skriv kommentar

Annuller kommentar
Vi glæder os til at læse din kommentar, som bedes holdt i en god og sober tone.
Kommentarer med henblik på salg eller promovering vil blive slettet.
Læs om vores spilleregler her.
Din email vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.
Ved brug af denne formular accepterer du opbevaring og håndtering af data på denne hjemmeside.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.
Gem navn, firma/organisation og email i denne browser til næste gang jeg kommenterer, så jeg hurtigt og let kan følge op på andres kommentarer til mit indlæg.
Du kan efterfølgende slette de gemte webstedsdata i din browser, følg denne vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering/.
Modtag email notifikationer ved nye kommentarer til dette indlæg, så jeg hurtigt bliver orienteret om andres kommentarer. Du kan afmelde dig email notifikationen nederst i de modtagne emails.