Kaffepausen - en hyggestund, der giver dig overskud til (endnu) bedre arrangementer

Blogindlæg


Derfor sover jeg trygt natten før et arrangement (det kan du også komme til)

Hun står trofast dagen lang ved min side på skrivebordet. Hun følger trofast med ud i bilen til alle arrangementer.

Det er min elskede printer (Miss P), som gør, at jeg kan sove trygt og roligt natten op til et arrangement.

Hvorfor slæber jeg rundt på Miss P til alle arrangementer?

Ja, det kan fx. være, at en indlægsholder spørger, om jeg vil printe noget ud for ham eller hende.

Det kan være der skal laves ekstra navneskilte (ser så kikset ud med håndskrevne navneskilte).

Det kan også være, at jeg finder ud af, at det kan være svært for deltagerne at finde toilettet. Så printer jeg toiletskilte med pile.

Så er der den værste... at der er noget, jeg har glemt at printe ud, fx min tjekliste, deltagerliste eller telefonliste.

Frygten for at have glemt at printe noget, når jeg har forladt kontoret dagen inden et arrangement, har tidligere kostet mange nattetimer (også selv om jeg har været tjeklisten igennem en million gange). 

Kender du den følelse af, at der er noget, du har glemt? Det er ikke sikkert det bare er en følelse. 

Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har løbet rundt for at finde en printer, hvor arrangementet skulle holdes.

Når jeg så har fundet den, så skal jeg finde en person, hvis computer er koblet sammen med printeren, og som jeg kan sende dokumentet til.

Det kan være en lang proces at få et stykke papir ud via andre mennesker. Det har jeg ikke tålmodighed til.

Det irriterer også folk, at de skal bruge tid på at printe noget ud for andre, hvis de har travlt med deres eget arbejde - så det er tit blevet en sådan lidt anstrengt situation.

Det er jeg nu helt fri for, fordi jeg har købt en lille printer til omkring 500 kr., der både kan kopiere, scanne og printe.

Den vejer få kilo, og er nem at have med i bilen - og ja, den har faktisk været med på cyklen flere gange (passer perfekt ned i cykelkurven - kan du se det for dig - yndigt ik?).

Når jeg har den med, så er jeg helt uafhængig af, om der er en printer på stedet, om det koster noget at få printet samt at finde en person, der vil printe for mig.  

Med min lille printer ved min side, så er jeg helt fri til at arbejde og gøre mit bedste.

Så jeg vil gerne anbefale dig at købe din egen lille følgesvend, og tage den med til dine arrangementer. Det er ikke sikkert, du får brug for den hver gang, men jeg lover, den vil bidrage til en bedre nattesøvn.

Og ja, du vil helt sikkert blive dagens heltinde i skysovs, når du lige hiver printeren frem, og redder en uheldig situation.

Hvis du sidder og tænker "gad vide, hvad andre har med i deres taske, når de skal afholde et arrangement", så få svaret i dette indlæg: Her er de 24 vigtigste ting, du altid skal have med i din taske, når du holder arrangementer.

 

Har du også printer med, eller en anden ting, som gør dig tryg?

Det handler jo om at være parat til at klare enhver tænkelig situation, så hvis du har et tip til noget du tænker vi andre kan have gavn af med så skriv det i kommentaren. 


Kommentarer


Ingen kommentarer endnu


Skriv kommentar

Annuller kommentar
Vi glæder os til at læse din kommentar, som bedes holdt i en god og sober tone.
Kommentarer med henblik på salg eller promovering vil blive slettet.
Læs om vores spilleregler her.
Din email vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.
Ved brug af denne formular accepterer du opbevaring og håndtering af data på denne hjemmeside.
Læs vores cookie- og privatlivspolitik her.
Gem navn, firma/organisation og email i denne browser til næste gang jeg kommenterer, så jeg hurtigt og let kan følge op på andres kommentarer til mit indlæg.
Du kan efterfølgende slette de gemte webstedsdata i din browser, følg denne vejledning: http://minecookies.org/cookiehandtering/.
Modtag email notifikationer ved nye kommentarer til dette indlæg, så jeg hurtigt bliver orienteret om andres kommentarer. Du kan afmelde dig email notifikationen nederst i de modtagne emails.